En dejlig hilsen

Af Danish Garrison – 501st Legion

Her hos 501st Legion – Danish Garrison er vi stolte af vores dragter, og vi sætter en stor ære i at gøre dem så præcise som overhovedet muligt. Men en af vores kerneværdier er også at bruge vores dragter til velgørende forhold – netop derfor har vi i 501st Legion igennem rigtig mange år været Bad Guys Doing Good.

Derfor luner det også, når en af vores langvarige samarbejds-organisationer, Make-A-Wish Danmark, sender os en dejlig besked som denne:

“Hermed en kæmpestor tak for jeres indsats gennem endnu et år som ambasadører for Make-A-Wish Danmark ! Vi kan med stor glæde kigge tilbage på det år, der er gået.

I 2019 har vi i Make-A-Wish Danmark haft to store milepæle: vi kunne fejre 20 års jubilæum i april – og for kun lidt over en måned siden opfyldte vi ønske nr. 2.000 i Danmark. Vi er utroligt stolte af disse to bedrifter, men er også helt klar over, at det ikke ville have lykkedes uden vores medlemmer, frivillige og bidragsydere – her tænker vi især på den flotte opbakning og økonomiske støtte, vi hvert år får fra 501st Legion og Rebel Legion – I stiller op, når vi har allermest brug for jer, og I samler penge ind, når I kan. Det er vi utrolig taknemmelige for!

Vi håber, at I er klar over, hvor stor en forskel, I er med til at gøre for børn i Danmark med livstruende sygdomme – Om det er, når Kalle på 5 år er politibetjent, når Clara på 7 år får en ladcykel, eller når Aya på 5 år møder prinsesserne i Disneyland Paris, så er det en meget stærk oplevelse, som giver dem tro på fremtiden og energien til at kæmpe videre på trods af deres sygdom.

Jeg vil derfor på vegne af Make-A-Wish Danmark og den samlede bestyrelse sige jer alle en stor tak for jeres indsats i 2019, og samtidig ønske jer alle et magisk 2020!

De bedste hilsner
Djamila Honoré

Bestyrelsesformand
Make-A-Wish Danmark”

Vi takker for de pæne ord. Glæden ved samarbejdet er bestemt gengældt, og vi glæder os i 501st Legion – Danish Garrison til mere af samme slags i 2020.

Vil du vide mere om, hvordan vi laver vores kostumer – eller har du brug for hjælp til dit? Så kom og vær med.

Mød vores medlemmer, og se folkene bag maskerne. Vi er faktisk slet ikke så farlige…

Vi kan også godt lide at have det sjovt, og nogle gange er det ikke helt så seriøst. Se alle de sjove billeder lige her.

Vil du vide mere om, hvordan vi laver vores kostumer – eller har du brug for hjælp til dit? Så kom og vær med.

Mød vores medlemmer, og se folkene bag maskerne. Vi er faktisk slet ikke så farlige…

Vi kan også godt lide at have det sjovt, og nogle gange er det ikke helt så seriøst. Se alle de sjove billeder lige her.