Mit navn er Patrick, jeg er 26 år og er helt ny her.
Jeg hørte for første gang om 501st Legion og Danish Garrison for nogle uger siden, da jeg sammen med nogle andre skulle klædes ud og byde folk velkommen til filmen "The Last Jedi" i Nordisk Film Biografer Randers. At I klæder jer ud som Star Wars karakter/figur og samler penge ind til velgørende formål, synes jeg lyder spændende og sjovt. Hvilket også har gjort, at jeg selv godt kunne tænke mig at blive medlem en dag, når jeg en gang har fået skaffet mig et ordentligt kostume.
Jeg har været inde og kigge på http://databank.501st.com og kommet frem til, at jeg godt kunne tænke mig at starte ud med Royal Guard (ROTJ) kostumet. Jeg får nok ikke råd til det her det næste halve år, da jeg er på SU, men jeg kunne godt tænke mig at vide, om nogle af jer har en ide om (har I sandsynligvis nok), hvad det kommer til at koste? Håber også at I kan/vil hjælpe mig i fremtiden med at vise og fortælle, hvor jeg skal henvende mig for at få det lavet.
Det var alt for mig nu.
May the Force be with you, og have et godt nyt år derude!
Patrick
