
Lister op hvad jeg har bestilt/købt indtil videre, og hvorfra:
Hjelm og goggles - Troopermaster (TMProps)
Bælte - Mark Rosleff
Støvler - Miss Tusken Designs
Compad - Klaus's Frässtüberl
E-11 - DoopyDoo's
Så jeg mangler handsker, og vinyl cogs til skuldrene på kedeldragten (flight suit).
Kedeldragten kastede jeg mig ud i selv at sy, selvom min erfaring med en symaskine er utrolig ringe

Men måske det kan være en hjælp for andre fremover at se hvordan jeg har gjort, selvom jeg langt fra er færdig, og jeg jo heller ikke er sikker på en godkendelse, den del må tiden vise.
Jeg fandt et mønster fra noget der hedder Simplicity (mønster nr. 8722), som er et kostume mønster til en kedeldragt, det har været en stor hjælp at gå ud fra, selvom der har været en del rettelser undervejs, med ting som jeg har måtte lave om, så det kunne se rigtigt ud.
CRL til denne dragt virker desværre lidt mangelfuld, da der er en del lommer på dragten, men ikke alle lommer er beskrevet med mål, trods andre lommer er beskrevet ned til mm. Så jeg har måtte "sjusse" mig frem, og har også hentet rigtig meget hjælp hos vores smadder flinke TIE piloter.
Her er et billede af min måde at få en fornemmelse af størrelse og placering af lommer og detaljer, som det købte mønster ikke havde.
Der blev tegnet og klippet (og bandet) rigtig meget inden jeg fandt noget jeg var tilfredst med. Og hele tiden opstod der problemer fordi der var ting jeg ikke havde taget højde for med sømrum osv.
Men jeg føler selv jeg er ved at have styr på det. Lige indtil der opstår et nyt problem

Et godt tip er, at have et opslagstavle hvor man arbejder, til at have CRL og små mønsterdele, for de bliver hurtigt væk for en. Indtil videre ser projektet sådan ud, og buksedelen er også godt med. Jeg vil forsøge at holde jer opdateret med projektet

Mvh. Christel