May the 4th Parade

YAT4ngvd

Den 4. maj (May The 4th) er en international Star Wars-dag, som betyder meget for diverse fan-foreninger rundt omkring i verden. Det er her, de mange fans for alvor finder sammen og hylder Star Wars-universet.

Baggrunden for May the 4th

May the 4th-fejringen startede ikke som en officiel Star Wars-dag fra Lucasfilm, Ltd. Den startede derimod som en fejring blandt fans, og den første organiserede Star Wars-dag fandt sted i Toronto, Canada, i 2011. Selve datoen har ikke nogen nærmere relation til Star Wars, men blev valgt ud fra ordspillet May the 4th = May the Force (be with you).  Selvom The Force hentyder til Den Lyse Side og Rebellerne i Star Wars-universet, så bliver datoen nu brugt til en generel fejring af hele Star Wars-mytologien.

Star Wars-parade i Danmark

I Danmark vil vi gerne være med til at fejre Star Wars-dagen. Det gør vi ved at 501st Legion – Danish Garrison og Rebel Legion – Nordic Base afholder en Star Wars-parade i hjertet af København. Det kommer til at ske lørdag den 4. maj 2019 kl. 10.00, hvor paraden vil sætte i gang fra Rådhuspladsen. Ruten går via Strøget til Kgs. Nytorv og tilbage igen. Undervejs vil der være nogle stop, hvor trooperne kan få en pause, men hvor der også vil være rig lejlighed til High Fives og billeder sammen med de mange Star Wars-figurer.

Vi er i Danish Garrison meget stolte af at være en del af 501st Legion, Verdens Største Star Wars-kostumeklub. Vi vil meget gerne promovere Star Wars, og vi vil også meget gerne invitere dig med i festlighederne og fællesskabet. Udover at bestå af troopers fra Danmark, vil paraden i år også få besøg af troopers fra bl.a. Sverige, Tyskland og Norge. Det er passionen for Star Wars, der binder os sammen, og den vil vi gerne dele med dig.

Så vel mødt i København den 4. maj 2019. Og som de gode ville sige: May the Force be with you.

Stormtroopers og sandtroopers på parade i LEGOLAND Billund i 2017.

I 501st Legion – Danish Garrison holder vi fanen højt for Star Wars

Biker Scouts fra nær og fjern på parade i LEGOLAND Billund i 2017

Vi er faktisk ikke så slemme… rebellerne må også godt være med

Information for foreign troopers

The 501st Legion – Danish Garrison and Rebel Legion – Nordic Base wil host a parade in the heart of Copenhagen to celebrate Star Wars-day. This event will take place on Saturday, May the 4th 2019. The parade will commence at 10 a.m. If you are a member of a 501st Legion garrison, we invite you to take part in this celebration with us in Copenhagen. Please, join our forums for further information. You can also keep yourself updated in our Facebook-community. We are looking forward to seeing you all in Copenhagen in May, 2019.

Vil du vide mere om, hvordan vi laver vores kostumer – eller har du brug for hjælp til dit? Så kom og vær med.

Mød vores medlemmer, og se folkene bag maskerne. Vi er faktisk slet ikke så farlige…

Vi kan også godt lide at have det sjovt, og nogle gange er det ikke helt så seriøst. Se alle de sjove billeder lige her.

Vil du vide mere om, hvordan vi laver vores kostumer – eller har du brug for hjælp til dit? Så kom og vær med.

Mød vores medlemmer, og se folkene bag maskerne. Vi er faktisk slet ikke så farlige…

Vi kan også godt lide at have det sjovt, og nogle gange er det ikke helt så seriøst. Se alle de sjove billeder lige her.

Mød vores Troopere:

Mød vores Troopere

Mød vores supportere