Jeg har været old-school Star Wars fan siden 1981, hvor jeg oplevede de første to film på det store lærred. Jeg ventede med længsel på Return of the Jedi, som jeg så i biografen hele ni gange i 1983.
Sidenhen har jeg fundet glæde ved at klæde mig i mine “heltes” kostumer, og glæden bliver bestemt styrket ved at vi samtidigt kan samle ind til velgørenhed og sprede glæde til andre.