Vores supportere
Vores supportere i 501st Legion – Danish Garrison er en meget vigtig del af holdet. De hjælper trooperne med dragterne og med at komme rundt, og de er vores levende ansigt udadtil. De er dem, som snakker med vores fans og publikummer, og de fortjener en masse ære og ros for deres store indsats.
Hvad er en supporter?
Supportere arbejder sammen med os til events og hjælper med alt det, der skal til for at få arrangementet til at forløbe gnidningsfrit.
Oftest finder du dem ved vores stand, hvor de tager billeder eller taler med publikum. Du hører dem også bede folk om at gøre plads, når vi paraderer gennem et event (de er HØJE!!!).
Generelt sørger de for, at alle har en god oplevelse ude på gulvet.
Det, man ikke ser så meget af, er hvor travlt de har bag kulisserne. De hjælper os med at komme i dragterne, assisterer troopers der har kommet til skade eller ødelagt deres kostume, organiserer vores parader og løber efter forsyninger, når printerblækket løber tør.
Du nævner det – de gør det!
Bliv supporter
At blive supporter er et rigtig godt første skridt. Du behøver ikke en dragt – alt du har brug for er et smil og en god energi. Kig i eventkalenderen, find et event i nærheden af dig, og tag kontakt til dine lokale troopers. De vil så guide dig videre.
Hvis du planlægger at blive en del af Danish Garrison, så vil du – udover at hjælpe os til events – også komme tættere på dragterne end nogen andre, og hvis du spørger rigtig pænt, kan det endda være, at du får lov at prøve nogle af dragterne, så du kan finde ud af, hvilken der passer dig bedst, inden du køber noget.
Selvfølgelig bliver ikke alle supportere senere medlemmer af Danish Garrison, men det gør dem ikke mindre værdifulde for os.
Vores fantastiske supportere gør vores liv så meget lettere, og vi ville bestemt ikke tilbage til at troppe uden dem!
Fra bunden af vores hjerter – tusind tak til alle, der så villigt giver deres tid!
Vil du vide mere om, hvordan vi laver vores kostumer – eller har du brug for hjælp til dit? Så kom og vær med.
Mød vores medlemmer, og se folkene bag maskerne. Vi er faktisk slet ikke så farlige…
Vi kan også godt lide at have det sjovt, og nogle gange er det ikke helt så seriøst. Se alle de sjove billeder lige her.
Vil du vide mere om, hvordan vi laver vores kostumer – eller har du brug for hjælp til dit? Så kom og vær med.
Mød vores medlemmer, og se folkene bag maskerne. Vi er faktisk slet ikke så farlige…
Vi kan også godt lide at have det sjovt, og nogle gange er det ikke helt så seriøst. Se alle de sjove billeder lige her.