Torsdag den 21. november var medlemmer af Danish Garrison – 501st Legion samt Nordic Base – Wampa’s Cave troppet op i Bagenkop på Langeland. Her havde TV2/Fyn inviteret til samling i anledningen af prisen for Fantastiske Fællesskaber. Danish Garrison var blevet indstillet som en af de potentielle modtagere af prisen, men havnede dog ikke blandt de sidste 5 nominerede.
Ikke desto mindre troppede vi op for deltage i showet og underholde med smil og Hiugh Fives til alle de fremmødte. Det var en fantastisk dejlig aften.